Google lancerer sociale søgeresultater
Søgemaskinegiganten viser nu hvordan de vil integrere Google + i søgeresultaterne. Endnu et spændende tiltag.
Under overskriften Search, plus Your World blev sløret forleden løftet for hvordan man vil integrere det sociale netværk Google+ i helt almindelige søgeresultater på søgemaskinen.
Funktionen vil fungere således, at når man er logget ind på sin Google+ konto og foretager en almindelig søgning på et emne, vil resultater fra kontaktpersoner i Google+ dukke op blandt de organiske søgeresultater.
På den måde blander dine venners feriebilleder sig eksempelvis med resultater fra rejseguides osv., hvis du googler en fremtidig feriedestinantion.
Det bliver spændende at se hvordan dette vil fungere i praksis, Google står dog stadig overfor den store udfording, at Google+ stadig ikke har fået et reelt fodfæste, og derfor heller ikke endnu kan betragtes som en trussel imod Facebook.
Læs meget mere on Search, plus Your World her

