Verdens bedste er også nr. 1 på Facebook
Caroline Wozniacki er verdens bedste kvindelige tennisspiller, men hun er også den mest populære dansker på Facebook
Netsiden socialbakers samler uge for uge data omkring al trafik og interaktion på Facebook. Derfor kan man trække rapporter omkring alt imellem himmel og jord. En hurtig søgning på de mest populære danske sider viser, at hele Danmarks Caroline også er den dansker med flest fans på det sociale medie. I alt 368.593 for at være helt præcis, mens andenpladsen indtages af Medina og rapgruppen Outlandish kommer ind som nummer tre fra toppen.
Generelt er det musikere der præger toppen af listen, og det er kun større virksomheder, der gør sig gældende i top 50.
Som udgangspunkt er det naturligvis værdifuldt, at have mere end 300.000 fans, som man kan kommunikere direkte til. Men det betyder langt fra, at man som kommerciel virksomhed blot skal fokusere på antallet af "likes" på sin fanside. Man kan sagtens drive en rentabel Facebook fanside med langt færre fans end giganterne. Man bør altid fokusere på engagement, udfra devicen at det er langt bedre at have 300 engagerede fans end 3000 uengagerede.
Prøv selv de mange rapportmuligheder her, men pas på, det er en tidsrøver uden lige.

